Skal din kat neutraliseres?

Neutralisering er et overordnet begreb der dækker over kastration for hankatte og sterilisation for hunkatte.

Hvilke problemer kan man få med en fertil kat?
For nogen kan det være svært at tage stilling til om ens nye familiemedlem skal neutraliseres. Der kan være flere forskellige ulemper ved at have en fertil kat. (fertil = ikke neutraliseret). Når katten bliver kønsmoden, vil den begynde at lede efter en partner at parre sig med. For at tiltrække det modsatte køn kan man opleve især hankatte, men også nogle hunkatte, begynder at strinte. Typisk op af døre, vægge og på stofflader som sofa og seng. Har man en kat der har mulighed for at bevæge sig frit omkring udenfor, kan man også opleve en fertil kat vil bevæge sig længere og længere væk fra sit hjem i søgen efter en partner. For hankatte gælder det desuden at de har et større territorie fordi et større territorie betyder flere hunkatte. Han vil derfor være mere tilbøjelig til at komme i slåskamp med byens andre katte, hvilket kan betyde flere dyrlægeregninger.
Man kan som ejer også opleve fertile katte blive meget vokale i perioder, hvilket kan være meget forstyrrende, ikke kun for hankattens ejer, men også for naboerne, især om natten.

Skal min kat have killinger eller ikke?
Ved man at man ikke ønsker at få killinger, så vil det bestemt være en god ide at få sin kat neutraliseret. Det gælder både hun- og hankatte. En hunkat kan få op til 4 kuld om året, så det kan hurtigt blive til mange. Resultatet af udekatte der ikke bliver neutraliseret eller hold øje med, ser vi desværre på de mange internater og kattehjem, samt vildkatte i naturen.

Men er man opdrætter eller ønsker at prøve at lave et kuld killinger, skal du selvfølgelig vælge neutralisering fra. Når vi snakker fordele ved at vælge neutralisering fra, så giver det mening at kigge på kattens vægt. En fertil kat vil typisk spise mindre mens den er på jagt efter en mage, og den vil bevæge sig mere i sin søgen, derfor ser man sjældent overvægt på en fertil kat.
Dog ser vi ofte neutraliserede katte der kommer til at lide af overvægt.
Da neutralisering medfører hormonelle og fysiologiske forandringer, der påvirker forbrændingen og aktivitetsniveauet, ændrer ernæringsbehovet sig også. Neutraliserede katte har et reduceret energibehov og et nedsat aktivitetsniveau, men alligevel ses der ofte en øget appetit og derved et øget foderindtag.

ARION Original Sterilized kombinerer et tilpasset energiniveau med kvalitetsproteinkilder og en velbalanceret mængde fibre, der er ideel til neutraliserede katte. Du kan læsere mere om produkterne her

Findes der midlertidige løsninger?
Hvis man stadigvæk er i tvivl om neutralisering er det rigtige for en selv og sin kat, kan man overveje de midlertidige løsninger der findes. Disse bruges for det meste på avlskatte der har brug for en avlspause af forskellige grunde. Lige nu findes der 2 godkendte muligheder i Danmark. Den ene er p-piller. En lille pille som din hunkat skal have en gang i ugen. Der er desværre mange bivirkninger ved denne behandling. En af de bivirkninger er en øget risiko for brystkræft, hvilket er dødeligt for katten. Den anden mulighed er en suprelorin-chip. Den er egentlig udviklet til hanhunde og kaldes nogle gange en kemisk kastration. Den er forsøgsvis brugt på fertile hankatte med god succes. Den er også begyndt at blive brugt af katteopdrættere til deres hunkatte, når hunkatten havde brug for en avlspause. En suprelorin-chip holder typisk omkring 2 år, men det kan svinge fra individ til individ.

Vi anbefaler altid at du tager en snak med din dyrlæge, så I fender den rette løsning for dig og din kat.

Hvor kan du finde vores produkter?

  • Over 200 landsdækkende forhandlere
  • Både webshops og fysiske butikker