Vilkår for medlemskab af My Pet

1.1 Disse vilkår er gældende fra den 06.09.2023, og erstatter tidligere versioner af vilkårene.
1.2 Som medlem af My Pet kan du få et digitalt købsstempel for hvert af dine køb af udvalgte ARION-produkter. Når du har samlet seks digitale købsstempler, omdannes disse til en værdikupon i din My Pet app, som du personligt kan indløse ved udvalgte ARION-forhandlere. Indløsning sker til det billigste af de produkter, du har samlet købsstempel på til værdikuponen.
1.3 De nærmere betingelser for at få købsstempler, udstedelse af værdikuponer samt indløsning heraf er nærmere angivet i disse vilkår.
1.4 My Pet udbydes af Natural Brande A/S, Gl Kærvej 17, 7330 Brande, CVR-nr. 28861494. Natural Brande A/S er stiftet i 2005.

Sådan bliver du medlem

2.1 Det er gratis at blive medlem af My Pet.
2.2 Du bliver medlem ved at oprette en medlemsprofil i My Pet app’en, som er tilgængelig i App Store og Google Play. For at oprette en medlemsprofil, skal du acceptere disse vilkår. Dit medlemskab starter, når din medlemsprofil er oprettet.
2.3 Kun privatpersoner kan blive medlem af My Pet.
2.4 Aftalen vedrører en digital tjeneste og er derfor omfattet af købelovens mangelsregler, ligesom du kan fortryde dit medlemskab.
2.5 Som betingelse for at melde dig ind i My Pet, skal du også give dit samtykke til at modtage elektronisk markedsføring om My Pet og ARION fra Natural Brande A/S. Du kan blive kontaktet på e-mail, på sms og via push notifikation med tilbud på produkter, brugerundersøgelser, tips & tricks, artikler, invitationer til at deltage i konkurrencer og begivenheder samt med generelle nyheder vedrørende My Pet og ARION. Du kan også under dine app-indstillinger give samtykke til at modtage push-beskeder til og modtage tilbud via app’en.
2.6 Du kan altid tilbagekalde dit samtykke til elektronisk markedsføring, uden det har betydning for dit medlemskab af My Pet.
2.7 Du skal være 18 år og have en e-mailadresse samt et dansk mobilnummer for at blive medlem af My Pet.
2.8 Dit medlemskab samt erhvervede digitale købsstempler og udstedte værdikuponer er personlige og kan ikke overdrages til andre.

Optjening af digitale købsstempler og udstedelse af værdikuponer

3.1 Du kan få ét digitalt købsstempel for hvert produkt du køber af udvalgte ARION-produkter. Du kan se i My Pet app’en, hvilke ARION-produkter, der indgår i ordningen.
3.2 For at få et digitalt købsstempel for dit køb af ARION-produkter, skal du selv indtaste oplysningerne om det købte produkt i My Pet appen, og du skal scanne bonnen fra dit køb med kameraet på din mobilenhed via My Pet appen. Når det er valideret i My Pet appen, at dine indtastede oplysninger stemmer overens med din bon, tildeles du et digitalt købsstempel direkte i appen.
3.3 Når du har samlet seks digitale købsstempler i din My Pet app, omdannes disse til en værdikupon, der er tilgængelig i din My Pet app. Værdikuponen har en værdi svarende til ét stk. af det billigste ARION produkt, du har samlet et digitalt købsstempel på til værdikuponen. Når dine digitale købsstempler er omdannet til en værdikupon, slettes de digitale købsstempler fra din My Pet app, og du kan opstarte en ny samling af digitale købsstempler.
3.4 Optjente digitale købsstempler og værdikuponer forældes som udgangspunkt ikke, men kan i visse tilfælde bortfalde Du kan læse nærmere herom nedenfor under punkterne ”udmeldelse af My Pet” samt ”opsigelse, ændring af vilkår og ophør”.
3.5 Optjente digitale købsstempler og værdikuponer kan ikke kræves udbetalt i kontanter.

Anvendelse af udstedte værdikuponer

4.1 Udstedte værdikuponer kan anvendes ved de ARION forhandlere, der er oplistet i My Pet app’en.
4.2 Udstedte værdikuponer kan indløses til ét stk. af det billigste ARION produkt, du har samlet et digitalt købsstempel på til værdikuponen.

Samtykke til elektronisk markedsføring

5.1 Når du tilmelder dig My Pet, skal du give dit samtykke til, at Natural Brande A/S må kontakte dig på sms, e-mail og via push-beskeder med tilbud på produkter, brugerundersøgelser, tips & tricks, artikler, invitationer til at deltage i konkurrencer og begivenheder samt med generelle nyheder vedrørende My Pet og ARION produkter.
5.2 Du kan altid tilbagekalde dit samtykke til elektronisk markedsføring uden det har betydning for dit medlemskab af My Pet.

Fortrydelsesret

6.1 Du har 14 dages fortrydelsesret, når du melder dig ind i My Pet. Fortrydelsesretten omfatter den del af My Pet, som vi allerede har leveret til dig.
6.2 Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du opretter din medlemsprofil.
6.3 Fristen indebærer, at du har 14 dage fra oprettelsen af din medlemsprofil til at give os besked om, at du vil fortryde din medlemsoprettelse. Du kan sende din meddelelse om fortrydelse til os på e-mail til mypet@natural-brande.dk. Du kan også udfylde og sende os standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i disse betingelser.
6.4 Fortryder du dit medlemskab, sletter vi din medlemsprofil, og anvender kun dine oplysninger i forhold til den del af My Pet, som er leveret. Tildelte digitale købsstempler og værdikuponer annulleres.

Udmeldelse af My Pet

7.1 Du kan til enhver tid melde dig ud af My Pet, hvis du ikke længere ønsker at være medlem. Du udmelder dig via ”slet brugerprofil” funktionen i My Pet app’en.
7.2 Du bliver automatisk udmeldt af My Pet, hvis du ikke har fået et digitalt købsstempel indenfor de to seneste år fra din oprettelse, eller fra dit seneste optjente digitale købsstempel.
7.3 Hvis du melder dig ud af My Pet eller hvis du bliver udmeldt automatisk, bortfalder dine tildelte digitalt købsstempler og værdikuponer.

Opsigelse, ændring af vilkårene og ophør

8.1 Vi kan ændre vilkårene for My Pet. Ikke-væsentlige ændringer og ændringer, som er til din fordel, kan vi gennemføre uden varsel. Væsentlige ændringer til vilkårene kan gennemføres med et varsel på 30 dage. Varslet gives på din oplyste e-mailadresse. Hvis du ikke kan acceptere ændringerne, skal du melde dig ud af My Pet. Ændringer af vilkårene påvirker ikke dine rettigheder for allerede tildelte digitale købsstempler og værdikuponer.
8.2 Hvis vi har konkret og begrundet mistanke om misbrug af My Pet, snyd eller handlinger, som strider mod vilkårene, kan vi uden forudgående varsel ekskludere dig midlertidig eller permanent fra My Pet uden ansvar. Ved eksklusion inddrages alle tildelte digitale købsstempler samt værdikuponer, der ikke er indløst på tidspunktet for eksklusion.
8.3 Vi kan vælge at ophøre med at udbyde My Pet. Meddelelse om nedlukningen vil blive meddelt skriftligt på din oplyste e-mailadresse med tolv måneders varsel. Ved nedlukningen bortfalder tildelte digitale købsstempler. Værdikuponer kan anvendes i 12 måneder efter udstedelsen uanset nedlukningen.

Behandling af dine personoplysninger

9.1 Når du melder dig ind i My Pet, behandler vi personoplysninger om dig.
9.2 Det er os, Natural Brande A/S, der er den dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med My Pet. Vores fulde virksomheds- og kontaktoplysninger finder du nedenfor under afsnittet ”Kontaktoplysninger.
9.3 Når du melder dig ind i My Pet, tilmelder du dig samtidig til elektronisk markedsføring fra os om My Pet og ARION produkter. Du bliver ved tilmeldingen til elektroniske markedsføring oplyst særskilt om, hvordan dine personoplysninger bliver behandlet til dette formål. Hvis vi behandler personoplysninger om dig i andre sammenhænge end My Pet og elektronisk markedsføring, orienterer vi dig også særskilt herom.
9.4 Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
9.4.1 Vi behandler dine personoplysninger med henblik på at administrere dit medlemskab af My Pet, herunder administration af din digitale købsstempler og værdikuponer og øvrige medlemsfordele samt kontakt til dig vedrørende dit medlemskab. Vi behandler herunder dine personoplysninger med henblik på at lave en kundeprofil på dig, for at kunne målrette og personalisere indhold, som vi tror kan være relevante og interessante for dig. Dette omfatter at du kan få vist produkter og tilbud fra de forretninger, hvor du tidligere har købt ARION produkter, samt du kan vi vist produkter og tilbud på de produkter du tidligere har købt, eller produkter tilsvarende dem, du tidligere har købt. Vi behandler også oplysninger om dig til statistiske formål.
9.4.2 Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger for at administrere dit medlemskab, er vores aftale om dit medlemskab af My Pet i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b. Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger for at lave en kundeprofil og målrette og personalisere indhold til dig samt statistik, er vores legitime interesse i at give dig relevante oplysninger og anbefalinger samt vores legitime interesse i at have statistik om køb og brugen af vores app, i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
9.5 Modtagere af dine personoplysninger
9.5.1 Vi samarbejder med en række andre virksomheder i forbindelse med drift af My Pet, herunder til levering af IT-ydelser, som kan opbevare og behandle data for os (vores databehandlere). De virksomheder vi samarbejder med, behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og efter instruks og må ikke bruge oplysningerne til egne formål.
9.5.2 Vi anvender Google Firebase, og der kan i den forbindelse ske overførsel af personoplysninger til et land udenfor EU/EØS. Vi har indgået EU Kommissionens standardkontraktbestemmelser med Google, Inc. som overførselsgrundlag, jf. databeskyttelsesforordningens art. 46. Hvis du ønsker at modtage en kopi af standardkontraktbestemmelserne, er du velkommen til at kontakte os.
9.5.3 Vi videregiver som udgangspunkt ikke dine personoplysnigner til andre end vores databehandlere.
9.6 Opbevaringsperiode for dine personoplysninger
9.6.1 Vi behandler og opbevarer dine personoplysninger så længe du er medlem af My Pet og i en periode på op til 12 måneder derefter.
9.7 Dine rettigheder
9.7.1 Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
9.7.2 Dine rettigheder omfatter:
Ret til at se oplysninger (indsigtsret) – Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, og en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse) – Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning – I helt særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling – Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til udlevering (dataportabilitet) – du har ret til at modtage de oplysninger vi behandler om dig på baggrund af dit samtykke, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.
Ret til at trække dit samtykke tilbage – du kan altid trække dine samtykker tilbage, som du har givet overfor os til behandling af dine personoplysninger. Vi skal herefter som udgangspunkt standse behandlingen af dine personoplysninger, som er baseret på samtykket.
Ret til indsigelse – Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
9.7.3 Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Du har også ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Klageadgang

10.1 Hvis du som forbruger vil klage over dit aftalen om dit medlemskab af My Pet, skal du kontakte os på mail: mypet@natural-brande.dk.dk eller telefon + 45 9718 7040.
10.2 Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

www.forbrug.dk

10.3 Hvis du har bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

Kontaktoplysninger

11.1 Har du spørgsmål, kan du kontakte os. Vores fulde virksomhedsoplysninger er:
Natural Brande A/S
Gl Kærvej 17,
7330 Brande
CVR-nr. 28861494
Etableringsår: 2005
E-mail: mypet@natural-brande.dk
Telefon + 45 9718 7040

Fortrydelsesformular
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
– Til:
Natural Brande A/S
Gl Kærvej 17,
7330 Brande
CVR-nr. 28861494
Etableringsår: 2005
E-mail: mypet@natural-brande.dk

– Jeg
Navn: ________________
e-mail: _________________
meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med vores aftale om mit medlemskab af My Pet
– Medlemskab oprettet den: ________________

– Forbrugerens underskrift
– Dato

Har du spørgsmål til os?

Hvis du har spørgsmål om vores produkter eller er i tvivl om valg af foder, er du velkommen til at kontakte os.