Sådan hjælper du din hund gennem nytåret

Nytåret er en tid, vi fejrer med fest og fyrværkeri – men for mange hunde kan det være en stressende oplevelse. De høje lyde og lysglimt kan udløse angst, men med de rette forberedelser kan du gøre en stor forskel for din hunds trivsel. Her er vores bedste råd til, hvordan du hjælper din hund gennem nytåret.

Start med en Kong eller marvben – en rolig beskæftigelse
På selve nytårsaften kan det være en god idé at give din hund noget lækkert og tidskrævende at fokusere på. Du kan f.eks. bløde hundens tørfoder op med lidt vådfoder og fylde det i en Kong eller et marvben. Det kan holde din hund beskæftiget og hjælpe med at tage fokus fra de høje lyde.

 

Anbefaling: Statera Calm Paste og Stay Calm Daily
For at hjælpe din hund bedst muligt anbefaler vi Statera Calm Paste sammen med Stay Calm Daily:

  • Statera Calm Paste er en hurtigvirkende løsning, der hjælper med at berolige din hund i akutte situationer, som nytårsaften. Virkningen af STATERA Calm paste indtræffer allerede efter ca. 1 ½ time og er først aftagende efter 12 timer og understøtter din hunds naturlige evne til at håndtere stress.
  • Hvis din hund har brug for længere tids støtte, kan du bruge Stay Calm Daily, som er ideelt til brug over længere perioder før og efter nytår. For optimal effekt kan du starte med Calm Paste det første døgn og derefter give Stay Calm Daily-pillerne.

Disse produkter er 100% naturlige, sløver ikke hunden og nemme at bruge – og en stor hjælp til at skabe en roligere nytårsaften for din hund. Du kan læse mere om produkterne fra Statera her: https://www.statera.dk/statera-dog-care

 

Træning med lyd-cd’er – Forberedelse til næste nytår
Hvis din hund generelt er utryg ved høje lyde, kan lydtræning være en effektiv løsning. Brug fx en lyd-cd eller en app med fyrværkeri-lyde til at vænne din hund til lydene over tid.

 

Sådan gør du:

  1. Afspil lydene på lav volume, mens din hund er afslappet.
  2. Beløn din hund for rolig adfærd, så den forbinder lydene med noget positivt.
  3. Øg gradvist lydstyrken over uger eller måneder.

Denne træning kræver tålmodighed, men den kan hjælpe din hund med at tackle lydfølsomhed på sigt.

 

Flere tips til en rolig nytårsaften

  • Skab et trygt rum: Lav en hule eller et sted, hvor din hund kan føle sig sikker. Brug tæpper og puder, og placér det i et roligt rum væk fra vinduer.
  • Dæmp lydene: Træk gardinerne for, og brug musik eller fjernsyn til at overdøve fyrværkeriet udenfor.
  • Hold fast i rutinerne: Sørg for at gå en lang tur tidligere på dagen og undgå, at din hund er alene, når fyrværkeriet går i gang.

 

En rolig nytårsaften er mulig
Med de rette forberedelser, som en lækker Kong, de anbefalede Statera-produkter og eventuelt lydtræning, kan du hjælpe din hund gennem nytåret med mindre stress. Husk, at det kræver både planlægning og tålmodighed, men det er det hele værd, når du ser din hund trives i en ellers udfordrende tid.

 Godt nytår til dig og din firbenede ven!

Hvor kan du finde vores produkter?

  • Over 200 landsdækkende forhandlere
  • Både webshops og fysiske butikker