Sådan sikre du en god start for din hvalp

For at skabe den bedste start for din nye hvalp er det en god idé at forberede dig lidt på forhånd.

Gør huset og haven klar
Foruden at købe det nødvendige udstyr, en passende sele, halsbånd, kurv mm. så er det en god idé at hvalpe sikre huset. Fjern giftige planter, fjern det som hvalpen ikke må ødelægge, men som står i hvalpehøjde, f.eks. sko.

De fleste hvalpe finder sko og andet enorm spændende at udforske med tænderne, det er en del af hvalpes læringsmønster. Man kan med fordel fjerne dette til hvalpen er lidt ældre og automatisk ikke længere finder den slags interessant.

Man kan med fordel sætte et hvalpegitter op i huset til de rum man ikke ønsker hvalpen skal komme i, på den måde giver man hvalpen frihed uden man skal være over den.

Hvis du har have, så skal denne også hvalpe sikres, hvalpe smager på alt, også giftige planter. Så sikre at din hvalp ikke har nem adgang til planter. Det gøres nemt ved at sætte et lille midlertidigt hegn op rundt om bede din hvalp ikke må have adgang til. Samtidig sikre at haven er godt hegnet ind, og at den ikke kan komme ud af låger, hækken eller hegnet. Alt efter hvalpens størrelse, kan hvalpe nemt kommer igennem for store masker i hegnet, ved at sikre at din have er godt hegnet ind, giver det din hvalp frihed til bevægelse og leg.

Sådan henter du din hvalp
En hundehvalp må efter dansk lovgivning sælges og hentes når den er 8 uger.

Normalt anbefaler vi at man har sin hund i et solidt bur i bagagerummet, det skaber en sikkerhed for dig, men også for din hund i tilfælde af ulykke. Men det er de færreste hvalpe der synes om at blive sat alene ind i et bur, lige efter den er fjernet fra mor og søskende. Derfor kan det være en god idé at have hvalpen på skødet på vejen hjem (ej hvis du kører bilen), vær derfor gerne 2 til at hente hvalpen, så du ikke skal koncentrere dig om både hvalp og kørsel.

Er der lang vej hjem med hvalpen anbefaler vi at du gør dig nogle stop undervejs, så hvalpen kan komme ud og tisse.

Når du kommer hjem med hvalpen, så giv den tid til at undersøge dens nye omgivelser – det er en stor forandring for en hvalp at skifte hjem, tilmeld væk fra dens mor og søskende. Det er derfor vigtigt at give hvalpen tid og ro.

Det er forskelligt hvor man ønsker hvalpen skal sove, det er en god ide at du beslutter om det rette sted inden hvalpen kommer. Det er fint hvis det er i køkkenet, eller gangen, hvalpen kan have brug for tryghed de første nætter, derfor er det en god idé at sove i nærheden af hvalpen til den er tryg – tag f.eks. en madras ud på gulvet.

Hvalpens foder
Din hvalp vokser hurtigt, men dens fordøjelsessystem og immunforsvar udvikler sig langsomt, og det kræver en særlig diæt, der adskiller sig fra voksne hunde. Det er derfor vigtigt at give din hvalp et fuldfoder, der er skræddersyet til dens specifikke behov, da dette understøtter dens normale udvikling og bidrager til dens fremtidige sundhed.

I de første uger af din hvalps liv beskytter moderens mælk den mod mange sygdomme. Men når hvalpen fravænnes, er dens forsvarssystem endnu ikke fuldt udviklet. Derfor er hvalpen, mellem 4 og 12 ugers alderen, mere modtagelige for sygdomme. Det er ligeledes også i denne periode hvalpen rejer hjemmefra, og uanset hvor skånsomt man gør denne overgang, så er det stressende for en hvalp. Ydermere er der også nye bakterier som kroppen skal vænne sig til. Alt dette er med til at slide på, det i forvejen, ikke fuldt udviklede immunforsvar.  Antioxidanter spiller en vigtig rolle i immun systemet hos alle dyr, fordi de beskytter kroppens celler mod skadelige, frie radikaler.

Alle ARION Original Puppy fodersammensætninger er beriget med citrusekstrakt. Med citrusekstrakt forøges koncentrationen af antioxidanter i hvalpens blod. Det er med til at skabe vejen til en sund opvækst for din hvalp!

Vi anbefaler at man starter med de første dage at bruge det foder der kommer med fra opdrætter, for ikke at stress dens immunforsvar yderligere – herefter kan man langsomt skifte over til hvalpens kommende foder, hvis man ønsker at skifte. En god ide til hvalpemaverne kan være at bruge hvalpefoder med lam, da det er med til at stabiliserer hvalpens mave-/tarmsystem.

Hos ARION bruger vi kun let fordøjelige proteiner og indhold i vores foder – så vi sikrer den bedste optagelighed i fodret for både din hvalp og sidenhen voksne hund.

Styrk din hvalps immunforsvar og sikre en god vækst med ARIONs produkter for hvalpe


Se vores hvalpefoder her

Hvis du er interesseret i at læse mere om ARIONs hvalpefoder, kan du læse dette blogindlæg: Vigtigheden af et godt hvalpefoder”

Sundhed
Det er ikke nok at sikre din hunds sundhed igennem kosten, om end det er en af de vigtigste.
Der er, som hos mennesker, også andre faktorer der spiller ind på din hvalps sundhed.

Regelmæssig motion for din hvalp er vigtig for at opretholde en sund vægt og opbygge muskler, og undgå knogleskørhed. En efterhånden kendt tommelfingerregel siger at din hvalp må gå lige så mange min. som den er uger gammel. Den er dog efterhånden en del diskuteret, og vi vil i stedet anbefale dig at kigge på din hvalp. Hvis den under gåturen stopper op, ikke vil gå længere eller lægger sig ned, så har du gået for langt, og må gå lidt kortere den kommende tid. Den bedste motion for din hvalp er som sådan ikke lange gåture i snor, men det at udforske et område. Her er et en god ide at lade den lege – f.eks. i en lang line.
Det kan være på en kælkebakke, ved en sø, i skoven osv. Lad den tonse rundt og bruge sin krop, så den får opbygget en stærk muskulatur, og sunde knogler. Husk dog at du ikke må løbe med din hvalp eller dyrke f.eks. canicross før din hvalp er færdigudviklet. Husk på at store racer er senere færdigudviklet end de mindre racer.

Mental stimulationer også yderst vigtigt for din hvalp, det er med til at holde den mentalt og følelsesmæssigt sund. Leg med din hvalp, træn den og tilskynd den til at lære nye ting for at stimulere dens sind.

Du kan læse mere om mental stimulering i følgende indlæg: “Nem aktivering, ingen undskyldning for at lade være”

Regelmæssige veterinærbesøg kan opdage eventuelle sundhedsproblemer tidligt, før de udvikler sig til alvorlige problemer. Følg sundheds & vaccinationsplanen og sørg for at få din hvalp vaccineret mod de almindelige sygdomme.
Husk også at det er lovpligtigt at du forsikrer din hund med en ansvarsforsikring i Danmark. Dette skal gøres inden din hvalp fylder 4 måneder, men gerne så snart du overtager hvalpen. Hør evt. ved dit egen forsikringsselskab – og ellers er der flere selskaber der specialiserer sig i ansvar- og sygeforsikringer til hunde.

Socialisering
Hvalpesocialisering er en vigtig proces i hundens tidlige alder, det indebærer at introducere en hvalp til forskellige mennesker, dyr, miljøer og situationer, mens den stadig er ung og let påvirkelig. Formålet med hvalpesocialisering er at hjælpe hvalpen med at udvikle en sund og tryg personlighed ved at lære den at tilpasse sig nye oplevelser og interagere med forskellige mennesker og dyr. Derfor er det vigtig at hvalpen introduceres til forskellige miljøer i et roligt tempo, således hvalpen får en god association til miljøet / andre hunde. Ikke al socialisering er god socialisering, hvis hvalpen bliver bange hver gang den møder nyt og ikke når at danne sig et godt forhold til det nye, så vil man med tiden i stedet opleve en stresset og ængstelig hund.

Et godt råd er at have god tid når du tager hvalpen med ud i nye miljøer, find få, men gode legekammerater, der matcher i størrelse så hvalpen ikke bliver rendt over ende, men også gerne godmodige voksne hunde, hvor social omgang ikke behøver være leg.  En godt socialiseret hvalp vil være mere selvsikker, mindre bange og nemmere at håndtere som voksen.

Træning
Det er anbefalelsesværdigt at gå til hvalpetræning med din hvalp. Her vil du kunne få sparring på generel træning og mental stimulering med din hvalp.

Uanset om du har trænet før eller er ny, er det altid en god idé at komme ud og få træningsfif. Vi kan som hundefører altid blive dygtigere i vores træning, uanset hvor mange hunde vi har.

Der findes rigtig mange træningspladser rundt om i Danmark, både i foreningsregi, men også privat.
Af foreninger kan næves de største i Danmark som er hhv. Dansk Kennel Klub (DKK), og Danmarks civile Hundeførerforening (DcH), som har træningsarealer rundt om i Danmark.

Uanset hvor du vælger at gå til træning med din hund, så undersøg hvad det er for et sted.
Der er mange måder at træne hund på, og det er vigtigt at det er et sted der stemmer overens med dine forventninger til træningen med din hvalp.
Vi vil altid anbefale at man træner belønningsbasseret, hvilket også er tilfældet hos langt de fleste træningsudbydere i dag.

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med din hvalp.

 

Hvor kan du finde vores produkter?

  • Over 200 landsdækkende forhandlere
  • Både webshops og fysiske butikker